Billede beskrivelse

800 elever på virksomhedsbesøg: Erhvervslivet åbner dørene

12. november 2024 kl. 06.03

AABYBRO: Med initiativet "Hænderne op for de faglærte" fik elever i Jammerbugt Kommunes 8.-10. klasser mulighed for at opleve et bredt spektrum af faglærte erhverv direkte hos lokale virksomheder.

I alt 54 virksomheder deltog i arrangementet den 7. november og åbnede dørene for 800 elever, som enten til fods eller i bus tog rundt i kommunen for at få et indblik i mulighederne inden for faglært arbejde. 

En af virksomhederne, LINDKON ApS i Aabybro, som har 11 medarbejdere – herunder tre elever – inviterede eleverne til at opleve både produktionsdelen og kontoret.

På værkstedet stod grafiske tekniker-elever klar til at forklare deres arbej

Billede beskrivelse

de med de avancerede printmaskiner, mens en mediegrafiker fortalte om kreative processer på kontoret. Eleverne kunne også se nogle af de færdige produkter, som LINDKON ApS producerer. 

- Vi vil gerne give de unge indsigt i branchen og vores arbejde, så naturligvis deltager vi i en dag som i dag, forklarer Lars Lindvang, indehaver af LINDKON ApS.

LINDKON ApS ansætter desuden faguddannet kontorpersonale og opfordrer ofte elever til at fortsætte i virksomheden efter endt læretid, så de forbliver en del af "familien".

Elever får et bredt indblik

Elever fra Aabybro Skole oplevede på tætteste hold arbejdsopgaver og daglige rutiner hos LINDKON ApS. Rosa Lenskjold og Marika Sørensen fra 9. klasse var enige om, at arrangementet er en værdifuld måde at blive klogere på, når fremtidens valg banker på. 

- Det er spændende at få indblik i, hvor forskelligt en arbejdsdag kan se ud,” fortæller de.

Billede beskrivelse

Efter rundvisningen fortsatte dagen med seks virksomhedsbesøg og et stop i Brovst Sport- og Kulturcenter, hvor 13 uddannelsesinstitutioner stod klar til at præsentere eleverne for de mange muligheder inden for erhvervsuddannelser.

En dag der styrker faguddannelserne

"Hænderne Op" startede for syv år siden som en del af Business Region North, og Jammerbugt Kommune har siden valgt at videreføre initiativet. 

- En dag som i dag giver de unge mulighed for at få en realistisk forståelse af, hvordan hverdagen i et faglært job kan se ud. Ofte er det små indtryk, der vækker appetitten på en bestemt uddannelse eller et job, siger Susanne Møller Jensen, formand for Børne- og familie udvalget.

- Der er stor efterspørgsel på faglærte i kommunen, tilføjer Diane Aarestrup, formand for Beskæftigelsesudvalget.

- Mange virksomheder har svært ved at finde faglærte medarbejdere. Gennem "Hænderne op for de faglærte" ønsker vi at inspirere de unge til at overveje en erhvervsrettet uddannelse. En stor tak til både uddannelsesinstitutionerne og de virksomheder, der gjorde dagen mulig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste