Der var Pyrus for flere generationer
AABYBRO: - Hej børn. Og hej forældre - kan I huske mig? Jahh, lød det.
Selvfølgelig kunne forældregenerationen huske den unge nisse Pyrus, som første gang tonede frem på tv-skærmen i TV2'sjulekalender "Alletiders jul" i 1994.
Den nu 64 årige Jan Linnebjerg, som er Pyrus' borgerlige navn, kan stadig henrykke børn, unge og ældre. Det viste han på scenen i Aabybro Centret Black Friday, hvor Pyrus i fin form underholdt flere hundrede fremmødte.
- Det var rigtig godt, lyder det fra Thomas Sørensen, formand for Aabybro Handel og Erhverv.
- Jeg synes, det er fantastisk, at han efter 30 år fortsat kan komme med så fin underholdning, som rammer både børn og voksne, siger Thomas Sørensen.
- Der kom rigtig mange i centret for at opleve Pyrus. Jeg har aldrig før set så mange parkerede biler i centret. Det har lært os, at det godt kan betale sig at få "de gode" navne på scenen, når vi har arrangementer, siger han og tilføjer, at byens butikker kunne glæde sig over fin omsætning på Black Friday.
I den kommende tid frem til jul vil julemanden med jævne mellemrum dukker op i Aabybros gader medbringende en kurv med lækkerier til både børn og voksne.