Seneste nyt
Billede beskrivelse

De glade dage vender tilbage: Mød sommeren i Pandrup

27. maj 2026 kl. 19.03

PANDRUP: Når sommeren banker på er det efterhånden blevet en tradition med Happy Days i Pandrup. På fredag 29. maj blænder Pandrup-Kaas Handel og Erhverv op for det hyggelige arrangement med start kl. 14.

Bredgade er som sædvanlig spærret for kørende trafik fra Blokhusvej til Stationsvej.

- Vi sætter børnene i fokus med masser af aktiviteter og sjov for dem, fortæller Anders Sølvkjær fra bestyrelsen for Pandrup-Kaas Handel og Erhverv.

Billede beskrivelse

- Der bliver bl.a. børneloppemarked, hvor børnene gratis kan komme og sælge de ting, de ikke længere har brug for. Det plejer at være meget populært, tilføjer han.

Desuden er der hoppeborge, karrusel, glimmertatoveringer, underholdning ved Kaptajn Hvid Skæg og meget mere.

- På sparekassetorvet kan man sætte sig og nyde en pølse, en øl eller noget andet. Der bliver baggrundsmusik, så vi tror det bliver rigtig hyggeligt for både voksne og børn. Og selvfølgelig er der gode tilbud i alle butikkerne, lyder det fra Anders Sølvkjær.

Når det i år bliver muligt at sidde på stole/bænke på torvet skyldes de, at Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo har givet stole, borde og pavilloner til Pandrup-Kaas Handel og Erhverv.

- Det er vi meget glade for, og det betyder, vi kan gøre det ekstra hyggeligt på Sparekassetorvet, siger Anders Sølvkjær.

Arrangementet slutter kl. 19.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste