Billede beskrivelse

COOP om brugsen-køb: I kan trække vejret helt roligt

20. november 2023 kl. 19.01
Opdateret 24. november 2023 kl. 19.04

Brugsen i Biersted kører fornuftigt og er bestemt ikke lukningstruet.

Sådan lyder det fra kædedirektør i Brugsen, Torben B. Andersen.

Brugsen i Biersted skifter ejer pr. 1. januar 2024. De hidtidige ejere brugsforeningerne i Svenstrup og Hals har solgt til Coop.

- Butikken bliver shinet op. Ellers sker der ingen ændringer. Det er de samme medarbejdere og samme uddeler. Kunderne kommer ikke til at mærke forskel efter 1. januar, siger Coop-direktøren.

- Det går godt for Brugsen i Biersted. Der er en fornuftig omsætning. Jeg kan slet ikke se, hvorfor Brugsen ikke skulle fortsætte i rigtig mange år, siger Torben B. Andersen.

- Kunderne i Biersted kan trække vejret helt roligt. Brugsen er ikke lukningstruet, tilføjer Torben B. Andersen.

Uddeler Tommy Vestergård, Svenstrup Brugsforening, fortæller, at Coop kun har købt selve butiksdriften. Selve bygningen i Biersted er fortsat ejet af de to brugsforeninger i Svenstrup og Hals. Coop lejer sig ind i Biersted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste