Billede beskrivelse

Biersted mødes igen til Moseløbet

24. maj 2024 kl. 06.02

BIERSTED: For 12. gang afholdes der Moseløb i Biersted Grundlovsdag kl. 16.00, og arrangørerne glæder sig helt vildt til at se alle de glade mennesker nede ved hallen, når de bliver sendt afsted på fem eller 10 km løb eller gang rundt i byen - ligesom man også kan cykle 10 km igen i år, hvis man hellere vil det.

Det fortæller arrangørerne. 

Sidste år blev der samlet penge ind til projektet "Legeredskaber til de yngste”. Projektet er økonomisk i mål, og der mangler nu kun den endelige byggegodkendelse, så redskaberne kan blive sat op, hvilket man håber sker inden sommerferien.

I år er det besluttet, at der samles ind til padelbaner ved hallen. Projektet opstod i forbindelse med en projektuge i 8. klassen, hvor emnet var “aktiviteter for unge”. Her synes en gruppe, at padelbaner nede ved hallen kunne være en god måde at aktivere unge efter skole. 

Der er blevet arbejdet ihærdigt med projektet vinteren igennem, og arrangørerne håber, at støtten fra Moseløbet kan være med til, at banerne snart kan realiseres.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste