Billede beskrivelse

Befrielsen markeres i en urolig tid

14. april 2026 kl. 11.00

AABYBRO: Igen i år vil Lokalhistorisk Forening for Aaby Sogn markere befrielsen. Det sker mandag 4. maj kl. 19 ved Munidorf Formidlingscenter. Det bliver igen i et samarbejde med Aabybro Borgerforening og Aamuskoret, fortæller Peter Mølgaard, formand for lokalhistorisk forening.

Billede beskrivelse

- Sidste år var det 80-året for befrielsen og der kom rigtig mange. Programmet er ikke helt så omfattende i år, men vi håber på, at mange vil bakke op om arrangementet. Vi lever i en meget urolig tid. Vi tror på, at mange vil være med i et fællesskab, hvor vi markerer befrielsen og frihed og minder os om, hvor vigtig demokrati og ytringsfrihed er, siger, siger Peter Mølgaard, som gerne vil have markeringen af 4. maj ved Munidorf Formidlingscenter gjort til en tradition.

Aftenens taler er Helle Bak Andreasen, formand for kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget.

Billede beskrivelse

Derefter er der fællessang. Sidste år blev der trykt et lille sanghæfte. Det blev meget populært og bliver også uddelt i år, så alle kan synge med. Aamuskoret kommer med klaver og hjælper med aftenens sange.

Hvis vejret tillader det bliver der også tændt fakler som symbol på lyset i vinduerne.

Efter fællessangen er der kaffe, te og kage, som Sparekassen Danmarks afdeling i Aabybro sponserer.

Billede beskrivelse

Lokalhistorisk forening har købt et gammelt lokomotiv, som er en tro kopi af de to lokomotiver - David og Goliath - som kørte i Munidorf mellem stationen i Aabybro og Aalborg Flyveplads Vest. Lokomotivet skal stilles op ved Munidorf Formidlingscenter.

David og Goliath blev bygget på Pedershåb Maskinfabrik i Brønderslev. Det samme er lokomotivet, som l,okalhistorisk forenikng har fået fingre i på Sjælland. I 1942 kørte det ud fra fabrikken i Brønderslev.

Da lokomotivet blev fundet i Hedehusene på Sjælland, var det nærmest en skrotbunke, fortæller Peter Mølgaard. Derfor har det været et kæmpe arbejde at få det renoveret.

- Forhåbentlig kan vi få lokomotivet klar og placeret ved Munidorf Formidlingscenter inden 4. maj. Hvis ikke det lykkes, vil vi sætte et billede af lokomotivet op, så man kan se, hvor langt vi er nået, fortæller Peter Mølgaard.

Billede beskrivelse

Renoveringen og genopbygningen af lokomotivet har kun været muligt takket være mange sponsorer.

Beritech Guppen i Nørresundby, som er ejet af Aaby-drengen Bent Larsen, er en trofast sponsor for Munidorf-projektet. Han har sørget for hjemtransport fra Hedehusene på Sjælland. Der skulle en lastbil med kran til opgaven. Lokomotivet vejer 2,5 tons.

Samtidig sørger Bent Larsen også for pladearbejde og noget svejsning. Det er i samarbejde med Jonstrup Maskinteknik og Service i Pandrup.

Henrik Pedersen, som tidligere drev Nybolig i Aabybro, men nu er ansat i SparNord, har sponseret 5000 kr til køb af lokomotivet.

Lokomotivets førerhus skulle genopbygges fra bund. Den del af projektet står Peter Mølgaard selv for. Hans far var tømrermester og så får han god hjælp af sin bror Jørgen, som er tømrer.

Det er selvfølgelig gratis at deltage i 4. maj arrangementet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste