Billede beskrivelse

Alberte skal gå med landsholdet ind på banen

02. juli 2023 kl. 10.02

Der venter Alberte Glud Valentin fra Pandrup en stor oplevelse, når det danske kvindelandshold møder Spanien i den sidste træningskamp inden VM torsdag aften 5. juli på Gladsaxe Stadion. 

Hun skal ikke alene se kampen, men får også den store oplevelse sammen med ti andre, at løbe ind på banen sammen med de 11 landsholdsspillerne.

Alberte vandt den store oplevelse i forbindelse med, at hun deltog i DBUs fodboldskole i Pandrup i den første uge af sommerferien.

Alberte Glud Valentin er aktiv fodboldspiller på Jetsmark IF's U9 pigehold.

- Hun er stolt og glæder sig rigtig meget til landskampen. Det bliver stort, fortæller Albertes mor, Pernille Glud Valentin.

Det bliver Albertes far, der skal følge med hende til Gladsaxe.

Alberte Glud Valentin er en af de mange piger, der spiller fodbold i Jetsmark. I løbet af kort tid er klubbens pigeafdeling vokset voldsomt. Og pigerne satte også deres præg på den netop afsluttede fodboldskole.

Leder af fodboldskolen, Henrik Steffensen, oplyser af op mod 40 ag de 109 deltagere var piger.

- Det er imponerende og dejligt, at vi har fået så stor en pigeafdeling i Jetsmark og at så mange har deltaget i fodboldskolen, siger Henrik Steffensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste