Billede beskrivelse

Vind en fed øse

31. august 2025 kl. 14.03

FJERRITSLEV: Så ruller Fjerritslev-Chancen igen – og er man heldig, kan man også komme ud at rulle.

Hovedgevinsten i det store lotteri er en spritny Suzuki Swift fra HJN Auto i Kollerup – så alt er som det plejer at være, når det atter går løs med Fjerritslev-Chancen fra den 1. september.

Lodsedlerne, der i virkeligheden er en kuvert med en nøgle i, er netop blevet sat til salg. De sælges ved Fjerritslev Idrætsforenings hjemmekampe, i udvalgte butikker og ved dørsalg. Der er i alt 2.200 lodder, som sælges til 125 kroner stykket.

Lotteriet byder på i alt 172 gevinster til en samlet værdi af 256.484 kroner.

Billede beskrivelse

Flotte præmier

Udover den flotte nye Suzuki Swift byder præmielisten på masser af gavekort fra de handlende i Fjerritslev, der bredt bakker op om det store lotteri. Men der er andet og mere end gavekort. Blandt andet sætter Superbrugsen en FDB-sol til 6.500 kroner på højkant – og DCM bidrager med en trimmer fra Husqvarna til 2.199 kroner.

Hvis man er heldig, kan nøglen i kuverten veksles til en bilnøgle eller en af de øvrige nøglegevinster fra de lokale handlende. Vinderne findes ved et stort arrangement den 1. og 2. november hos HJN Biler – begge dage fra 10 til 15.

Billede beskrivelse

Det store præmiearrangement er altid lidt af fest, der samler hanboerne. For det handler ikke alene om spændingen om de store gevinster, men også om hygge, når der dækkes op i værkstedet med kaffe, kage, pølser og fadøl.

Fjerritslev-Chancen arrangeres hvert år af Fjerritslev Idrætsforenings støtteforening for at kunne yde økonomisk støtte til ungdomsafdelingen i FIF Håndbold og FIF Fodbold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste