TrygFonden støtter bådelagets nye redningsflåde
FJERRITSLEV: Bådelaget, der driver havbåden "Anna af Slettestrand", har modtaget 11.387,50 kr. til en ny redningsflåde.
Det fortæller bådelauget.
Beløbet er bevilget af TrygFondens regionale råd i Nordjylland. Den tidligere redningsflåde var monteret under dæk og skulle hives op gennem en tung luge. Den nye flåde er derimod fastmonteret på et stativ på dækket, hvilket betyder, at flåden hurtigt kan smides i vandet i en nødsituation. Modellen, der er valgt, hedder SEA-SAFE PRO LIGHT.
Bådelaget, ved formand Andreas Skov, takker TrygFonden for den økonomiske støtte. Den nye flåde vil øge sikkerheden og trygheden for bådelagets 16 medlemmer, når de sejler ud i Jammerbugten på fiskeri eller lystsejlads.
Havbåden ligger i Slettestrand og hører under Han Herred Havbåde, hvis 400 medlemmer også har mulighed for at deltage i ture med "Anna". Bådelaget er altid på udkig efter nye medlemmer, der har lyst til at fiske eller tage på tur med den smukke båd.