Sussie og Pers mareridt er slut

ØLAND: Et sandt rotteræs og flere måneders mareridt for Sussie og Per Løfqvist sluttede mandag aften, da en af parrets mange rottefælder endelig klappede.

Det var en ualmindelig snedig rotte, som flyttede ind på loftet på deres hyggelige landejendom i Østerby i midten af november.

- Yes for filan da. Endelig lykkedes det at få den skide rotte i fælden. F*** hvor er jeg glad. Vi havde ellers lige siddet og set optagelser af rotten fra i formiddags, hvor den lige så fint går rundt og spiser fra fælderne uden at træde op i dem. Juhuuuuuu, skrev en begejstret Sussie Løfqvist på Facebook, da parret endelig fik ram på rotten.

- Balladen begyndte, da vi hørte larm fra dyret først i væggen ved en afblændet dør – og sidenhen fra loftet. Det blev begyndelsen på flere måneders hård kamp, fortæller Sussie Løfqvist.

- Den ubudne rotte var en velvoksen krabat, der blandt andet har levet af proteinpulver med chokoladesmag, som den fandt i en flyttekasse. Foto: Privat

Masser af fælder

- Vi tilkaldte naturligvis den kommunale rottefænger, der stillede fælder op. Til sidst var vi oppe på at have ni fælder i alt plus et par hjemmelavede trådfælder, hvor rotten ville falde ned i en spand med vand, men lige lidt hjalp det.

- Rottefængeren mente ikke, at det var en god løsning med gift, når rotten var indendørs. Så risikerede vi bare, at den ville ligge og rådne et eller andet sted i muren. Men det sled på nerverne – og jeg var efterhånden klar til det meste.

- Vi satte også ekstra loftsplader op og lagde en stålplade ned i jorden ved den afblændede dør – og til sidst var rotten efter vores bedste overbevisning fanget på loftet. Og her hyggede den sig så, kunne vi se på det vildtkamera, vi havde installeret. Det var næsten som om, den grinede til kameraet, når den snuppede maddingen.

Sussie og Per Løfqvist har gennem flere måneder fulgt rotten på loftet via vildtkameraet, hvor den grinede af dem, når den snuppede maddingen fra fælderne. Foto: Privat

Levede af proteinpulver

- Vi bruger loftet til opbevaring af nogle af børnenes flyttekasser, efter at de er flyttet hjemmefra – og vi fandt hurtigt ud af, at den havde fornøjet sig med noget proteinpulver med chokoladesmag. Så den har sikkert også haft store muskler.

- Vi fjernede naturligvis alt spiseligt fra loftet og tænkte, at så måtte det være slut. Men nej, det snedige bæst havde bare gnavet et nyt hul, så den kunne komme ud. Så satte vi en fælde op ved hullet, som den ikke kunne komme udenom. Den gnavede da bare et nyt hul – og sådan blev det ved.

- Til sidst var nerverne ved at være lidt tyndslidte. Jeg havde det bare så svært ved det væmmelige dyr, som var trængt ind på vores enemærker. Så jeg kunne næsten ikke få armene ned, da fælden endelig klappede. Det kom på Facebook med det samme. Og det væltede ind med masser af lykønskninger. For vi er jo ikke de eneste, der er ramt af vinterens store rotteplage.

Der er grænser

- Men så var der også en enkelt københavnsk dyreven, der spurgte, om ikke det var muligt at fange rotterne levende og så sætte dem ud i for eksempel en skov. Her må jeg bare sige, at jeg selv er en stor dyreven – og vi har også selv haft både høns og får.

- Men ved rotter går grænsen. De skal bare dø. Jeg kan slet ikke få øje på nogen som helst grund til at lade dem leve. Rotter er ikke godt for noget som helst. De bærer sygdomme, og de ødelægger alt, hvad de kommer i nærheden af. Så de skal bare dø, lyder det kontant fra Sussie Løfquist.

Nu sænker freden sig forhåbentlig over det lille hjem.

- Men rottefælderne bliver stående – for en sikkerheds skyld. Og så skal der selvfølgelig ryddes op. Vi har også bestilt en dør til det afblændede hul i muren, for vi vil altså ikke have rotter ind en gang til. Det er så opslidende, når man kan høre dyret og ikke kan gøre noget, siger Sussie Løfqvist.