Billede beskrivelse

Solid Lions-støtte til fællesskaber: - Det er et stort arbejde, der udført for at skaffe pengene

16. december 2025 kl. 19.00

SALTUM: De energiske medlemmer af Lions Hvetbo kunne til den halvårlige uddeling af donationer aflevere 200.000 kr. til 14 forskellige projekter primært indenfor foreningslivet i den gamle Pandrup Kommune.

Donationerne blev uddelt fra loppemarkeds-bygningen, som Lions har i Saltum, hvorfra stort set alle pengene er tjent.

- Det er et stort arbejde, der udført for at skaffe pengene, fortalte Lions-præsident Søren Holdensen.

Christian Hem fra Lions oplyste, at Lions havde fået 20 ansøgninger om støtte. Heraf blev de 14 valgt til at modtage en donation.

- I er med til at skabe de fællesskaber, som vi synes er så vigtige, sagde Christian Hem til modtagerne.

- Med de donationer, I får, kan I være med til at gøre en forskel. Vi i Lions hjælper jer til at hjælpe andre, tilføjede Hem.

Billede beskrivelse

Jetsmark Krolfklub, som er en del af Jetsmark Pensionist-forening, fik 8440 kr. til nye krolfkøller og -kugler.

Billede beskrivelse

Til Moseby Boldklub var der 5675 kr. til et fjernsyn og en soundbar til fælleslokalet.

Jetsmark Lokalråd fik 45.000 kr. til et helt nyt motions-projekt ved Jetsmark Skolecenter. Det er et udendørs aktivitetsområde til træning og teambuilding, som alle kan benytte. Samlet pris for projektet er 485.000 kr.

Jetsmark Lokalråd er ikke uvant med at arbejde med store projekter. Lokalrådet står også bag Moseby Bypark, som blev indviet tidligere på året.

Saltum Pensionistforening fik 5000 kr. til medlemsarrangementer.

Egnssamlingen i Saltum har brug for en ny og mere tidssvarende reception. Den fik de 20.000 kr. til.

Billede beskrivelse

Sdr. Saltum Kultur- og Forsamlingshus skal have renoveret køkken og toilet-forhold, og det støtter Lions med 40.000 kr.

Der var 7500 kr. til Pandrup Bridgeklub. Pengene skal bruges til 20 nye spil kort og 22 sæt meldekasser med indhold.

Mona Hearts Clinic fik sammen med Foreningen Hjælp til Selvhjælp i Uganda 10.000 kr. Pengene går til at støtte udsatte unge kvinder, så de får mulighed for at skabe deres egen fremtid.

Pandrup Ungdoms Floorball, som er et helt nyt tilbud til børn og unge, fik 10.000 kr. til spillertøj.

Der var 15.000 kr. til De Kreative i V. Hjermitslev. Det er en krea-klub, som skal bruge pengene til bl.a. værktøj.

Billede beskrivelse

Kræft Cafeen, som er etableret af tre tidligere kræftramte, fik 7500 kr. til socialt samvær.

Billede beskrivelse

Jetsmark IF fik 5000 kr. til bolde til indendørs brug for børn og unge.

Billede beskrivelse

Svømmeklubben Jet fik 15.000 kr. til borde og stole til svømmehallen.

Endelig blev der givet 5000 kr. til Lions Sommerlejr for handicappede. Den holdes på Sjælland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste