Billede beskrivelse

Sidste års cup-vinder viste styrke

28. december 2024 kl. 08.37

NØRHALNE: Så er den traditionsrige Nørhalne VVS Cup i indefodbold i gang. De første to af de fire indledende puljer ved stævnet blev spillet fredag aften 27. december. Og det blev sidste års vinder af hele stævnet, Hjørring IF, som vandt det indledende stævne med en finalesejr på 3-2 over Asaa/Hjallerup, der er et af de nye hold ved årets stævne.

De to hold er klar til mandagens finalestævne samme med AaB og Løgstør. Pulje 1 blev en gyserpulje, hvor AaB, Aabybro og Hjørring IF kæmpede hårdt om at nå semifinalerne. Men da Hjørring IF scorede 10 mål i sejren over Aalborg KFUM og dermed scorede et ekstra point, så blev den indbyrdes kamp mellem AaB og Aabybro IF afgørende for disse to hold. Og den kamp havde AaB vundet 6-5.

Billede beskrivelse

I semifinalen måtte AaB dog se sig slået med 3-7 af Asaa/Hjallerup, mens Hjørring IF vandt sin semifinale med 6-4 over Løgstør.

Den foreløbige topscorer er Ruben Winther, Hjørring IF, med 24 mål. Den foreløbige topscorer med hovedstødsmål, der tæller dobbelt, er Tobias Magnussen fra AaB med tre hovedstødsmål.

Nørhalne VVS Cup fortsætter søndag aften kl. 18.30 i Nørhalne Hallen, hvor de sidste fire hold til finalen mandag aften 30. december skal findes. Det er med følgende hold: Pulje 3: VHG, St. Restrup IF, Biersted IF, Skjold Sæby IF, Aalborg Freja. Pulje 4: Jetsmark IF, Nibe Boldklub, Nørresundby fB, Gug Boldklub, Fremad Nørhalne

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste