Billede beskrivelse

Niels bød sponsorerne indenfor

05. oktober 2025 kl. 19.22

SKOVSGÅRD: - Vi vil gerne have sponsorerne til at blive en del af klublivet og komme i klublokalerne med samme selvfølgelighed som spillere og de frivillige hjælpere.

Det fortæller formanden for Skovsgård Boldklub, Niels Sedaka Sørensen, om baggrunden for lørdagens sponsorlounge, hvor klubsponsorerne blev budt på øl og pølser forud for lørdagens Jyllands-seriekamp mod St. Restrup IF.

Det var første gang, at Skovsgaard Boldklub arrangerede sponsorlounge, men det skulle gerne blive en tradition.

- Nu skal vi lige i gang og lodde interessen. Men planen er, at vi holder det mindst en gang hver halvsæson – og er der interesse for mere, finder vi også ud af det.

Billede beskrivelse

Netværk i klubben

- Klublokalerne er også for sponsorerne. For vi vil gerne vise, hvad støtten går til. Samtidig håber vi også, at sponsorerne får et par hyggelige timer, hvor de kan netværke og lære hinanden bedre at kende. Det kan der også komme en forretning ud af det for dem, siger Niels Sedaka Sørensen.

Skovsgård Boldklub har både succes på fodboldbanen, hvor klubben netop er rykket op i Jyllands-serien, og på sponsorfronten, hvor Sparekassen Danmark netop forlænget sit hovedsponsorat med Skovsgaard Boldklubs førstehold, så det nu er blevet større og løber frem til udgangen af 2028.

Billede beskrivelse

Det blev lørdag fejret med gratis grillpølser og øl eller sodavand til alle fremmødte tilskuere til mod Store Restrup IF. Det blev en publikumssucces, selv om vejrguderne var i dårligt lune i weekenden – og der var kø både ved fadølsanlægget og pølsegrillen.

Publikum fik også en oplevelse – udover de gratis pølser – for kampen foregik i strålende sol og endte 5-2 til hjemmeholdet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste