Maria er byens nye købmand
BIRKELSE: Befolkningen i Birkelse hang med ørerne og var godt kede af det, da købmand Jacob G. Jensen for godt en måned siden gik konkurs, og Min Købmand-butikken i den lille by lukkede.
Men nu er der godt nyt til befolkningen i området. For nu er der ansat en ny købmand til at køre nærbutikken videre, fortæller Mariane Andersen fra foreningen bag Birkelse-Ryaa Butikshus A/S på Facebook.
Det betyder, at den nu lukkede butik genåbner fredag den 30. januar 2026.
Dagrofa ansætter
- Butikken får en ny, dygtig og engageret købmand ved roret – Maria Imer Hovgaard Kristiansen, som er nøje udvalgt af Dagrofa til opgaven, fortæller Mariane Andersen.
- Maria glæder sig til at byde jer alle velkommen indenfor, med friske varer, lokale smil og masser af hverdagstrivsel i butikken.
- En stor tak skal lyde til alle jer, der har holdt håbet, troen og opbakningen i live undervejs. Nu tæller vi ned til en ny begyndelse i vores fælles lokalsamlingsted, lider det videre i Mariane Andersens opslag på Facebook.
Købmandsbutikken i Birkelse var tidligere Dagli’Brugsen. Den lukkede imidlertid i 2023. Det fik beboerne i nærområdet til at gå sammen og stifte Birkelse-Ryaa Butikshus A/S og butikken åbnede igen for et års tid siden – for så at lukke igen i oktober.
Men nu bliver der altså lys i vinduerne i købmandsbutikken igen.