Billede beskrivelse

Lilly holder åben have i Aabybro

08. juni 2025 kl. 06.02

AABYBRO: Onsdag den 18. juni kl. 19.00 inviterer Haveselskabets Jammerbugt Afdeling til Åben Have hos Lilly Bjerregaard på Skolevej 21 i Åbybro.

Aftenen byder på en inspirerende rundvisning i en smukt anlagt landbohave med en stor og velplejet køkkenhave. Haven er resultatet af mange års interesse og engagement, og besøgende kan se frem til en oplevelse fyldt med kreativ beplantning og sans for detaljer.

Allerede i forhaven mødes man af dekorative bede omkranset af buksbomhække og formklippede buske, som indbyder til videre opdagelse. Gennem haven fører snoede stier forbi skyggefulde beplantninger med hosta og andre smukke skyggeplanter. Overalt venter små overraskelser i form af fint sammensatte elementer og plantevalg.

Entréen er 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke-medlemmer, inklusiv kaffe og brød.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste