Jetsmark løb med pokalen

31. december 2024 kl. 08.49

NØRHALNE: Jetsmark IF vandt Nørhalne VVS Cup 2024 efter en tæt finale.

Det blev afgjort mandag aften 30. december, da Jetsmark vandt 6-4 over Asaa/Hjallerup, som deltog i det traditionsrige indestævne i fodbold for første gang.

I den første af de to finalepuljer viste både Hjørring IF og Nørresundby fB deres styrke og gik videre som nr. 1 og nr. 2 til semifinalerne efter sejre over Biersted IF og AaB.

Billede beskrivelse

I den anden finalepulje var det Jetsmark IF og Asaa/Hjallerup, som spillede sig i semifinalerne efter sejre over Løgstør og St. Restrup. Det blev dermed gentagelser af de to indledende stævners finaler fredag og søndag aften, nemlig Hjørring IF mod Asaa/Hjallerup og Nørresundby fB mod Jetsmark IF. Det blev to meget tætte opgør, hvor Asaa/Hjallerup tog revanche og overraskede ved at slå en af favoritterne, Hjørring IF, med cifrene 4-3. I den næste semifinale blev det til en kneben sejr til Jetsmark IF på 7-6 over Nørresundby fB. En gentagelse af sejren i søndagens indledende stævne.

I kampen om 3. pladsen vandt Nørresundby fB med 11-7 over Hjørring IF.

I finalen blev Mads Larsen kåret som Jetsmark Ifs bedste spiller, mens Asbjørn Moltke fik hæderen hos Asaa/Hjallerup.

Billede beskrivelse

Topscorer blev Ruben Winther, Hjørring IF, med 44 mål – heraf syv på hovedstød. Dermed vandt han også den nye topscorerpris for at score flest mål med hovedet.

Jetsmark Ifs vindene hold er Alfred Larsen, Simon Siller, Simon Jensen, Nikolaj Lyngø, Johannes Steffensen og Mads Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste