Halloween-fans: Det er som juleaften
ØLAND: Selv om halloween-gruppen på Øland for længst har meddelt, at den store Halloween på Glarborgen er aflyst i år, kan de ikke holde fingrene og halloween i lommen. Så nu er vejen gennem Hammershøj på Øland pyntet op med spøgelser, flagermus og græskar.
- Vi havde brug for en pause. Halloween på Glarborgen er bare vokset og vokset siden starten i 2020, så vi skal have fundet en ny måde at gøre det på, fortæller Marianne Vestergaard, der sammen med ægtefællen Mikael lægger værksted til Halloween-aktiviterne.
Lige som juleaften
- Men der er lidt ligesom juleaften. Det er en tradition, som sidder i rygraden, så fredag i efterårsferien besluttede Mikael og jeg at lave lidt pynt.
- Vi skrev rundt til et par stykker, om de ville hjælpe med at male skilte, skære flagermus ud og så videre – og så gik det stærkt. De fire personer kom straks, så allerede lørdag aften var pynten færdig, så vi kunne sætte det hele op om søndagen.
- Der er ikke langt fra tanke til handling, når man bor på Øland med så mange, der er villige til at støtte op om de skøre ideer, vi kan få en gang imellem. Det er ret fantastisk.