Billede beskrivelse

Friluftsteater: En eventyrverden skyder op i Jægerum Søpark

03. august 2025 kl. 19.01

HALVRIMMEN: I disse uger forvandles Jægerum Søpark ved Halvrimmen til en eventyrlig verden. Dygtige kulissebyggere er i fuld gang med at opføre rammerne for et slot, et gods og en skov beboet af sigøjnere – kulisser, der alle indgår i sommerens store friluftsforestilling: musicalen Askepot. 

Det er Teaterforeningen Skovspillene og Aabybro Teater- og Kulturforening, der i fællesskab står bag opsætningen.

Billede beskrivelse

Forestillingerne spiller først i Jægerum Søpark fra den 14. til 17. august og fortsætter i Aabybro Anlæg fra den 21. til 23. august.

Siden begyndelsen af april har et skuespillerhold på hele 36 medvirkende arbejdet intensivt med replikker, sang og scenegange. Efter en velfortjent juli-pause genoptog de prøverne søndag den 3. august. 

I alt deltager omkring 60 personer i produktionen – både på og bag scenen – herunder et fem mand stort orkester, en sangcoach samt teknikere til lyd og lys.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste