Fredag er aflyst: Der er tvivl om lørdagens droneshow
FÅRUP: Du kan tage en tur i både Hvirvelvinden og Orkanen i Fårup Sommerland, men både fredag og lørdag vil de nok helt være fri for blæsevejr i den nordjyske forlystelsespark.
Torsdag aften meldte Fårup Sommerland ud, at de desværre er nødt til at aflyse fredagens meget omtalte dronelysshow. Vinden er simpelthen for stærk, og det er ikke muligt at afvikle det avancerede droneshow i den slags vejr.
Ifølge kommerciel direktør Rasmus Mortensen har parken endnu ikke taget stilling til, om lørdagens opvisning også skal aflyses. Parken følger dog vejrmeldingerne tæt og vil melde ud så snart, de er klar til at tage en beslutning.
Selvom alle selvfølgelig håber på, at vejrguderne udviser nåde overfor Fårup Sommerland, kunne det godt se en smule sort ud på nuværende tidspunkt.
Ifølge DMI skal det nemlig blæse mindst lige så meget lørdag aften som her fredag aften.
Til gengæld falder blæsten voldsomt allerede søndag, og resten af efterårsferien ser også fornuftig ud.
Hvis du ikke kan vente så længe, var LigeHer.nu med til den store generalprøve i onsdags. Det kan du se en video af øverst i artiklen.