Billede beskrivelse

En sidste jagt: Per Kauffmanns tredje bog er nu udkommet – fem år efter hans død

20. november 2025 kl. 06.03

AABYBRO: Globetrotter, jæger og forfatter Per Kauffmann, der havde hjemme i Luneborg mellem Brønderslev og Aabybro, gik alt for tidligt bort i 2020. 

Han nåede at udgive to populære bøger om sine jagtoplevelser i udlandet og var flere gange vært for DR-programmet Nak og æd i USA. En tredje bog var undervejs, men sygdom forhindrede ham i at gøre arbejdet færdigt.

Nu, fem år senere, er bogen udkommet – færdiggjort af hans søskende, som bor i lokalområdet og besluttede at fuldføre projektet i hans ånd. Resultatet er en bog fyldt med fortælleglæde, humor og jagtfaglig indsigt.

Læseren tages med på 23 jagtture i Afrika, Asien, Europa og Nordamerika, hvor både riffel og haglbøsse kommer i spil. Ikke alt går som planlagt – men som det hedder i bogen: “Sådan er jagt!”

Med denne udgivelse fuldendes den trilogi, som Per Kauffmann selv havde planlagt. Gråspurv og grizzly, Bæver og bison og nu denne tredje og sidste bog står som et stærkt vidnesbyrd om en passioneret jægers liv og eventyr – og om det familiære sammenhold, der bragte hans sidste bog i mål.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste