Billede beskrivelse

Efter brand: Hele butikken er skadet

21. december 2025 kl. 15.37

AABYBRO: Branden i Meny i Aabybrocentret har fået store konsekvenser.

Til Nordjyske fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Thomas Boelt, at hele butikken er brand- og sodskadet.

- Der har været så meget varme, at der er udbudt brand flere steder i butikken. Så jeg tør godt sige, at butikken ikke genåbner i dag, siger han til mediet.

Branden er ud på eftermiddagen under kontrol.

Der opstod brand i nogle knapcellebatterier, hvilket gav voldsom røgudvikling. Branden er opstået på kontoret.

Tidligere på dagen frarådede Nordjyllands Politi, at man hentede sin bil på parkeringspladsen ved Meny på grund af den kraftige røg. Den anbefaling gælder ikke længere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste