Fredag den 24. oktober bliver Kulturcenteret i Aabybro rammen om en aften fyldt med musik og medmenneskelighed, når arrangementet Syng Sammen Mod Cancer afholdes. Privatfoto
Aabybro samles i sang mod kræft
AABYBRO: Fredag den 24. oktober bliver Kulturcenteret i Aabybro rammen om en aften fyldt med musik og medmenneskelighed, når arrangementet Syng Sammen Mod Cancer afholdes.
Hele billetindtægten doneres til Knæk Cancer, og der tilbydes forskellige prisklasser, så gæsterne selv kan vælge deres bidrag. Billetten fungerer både som adgang og donation.
Ifølge koncertens arrangør, Morten Maansen, er formålet klart:
- Det er en mulighed for at nyde en skøn musikalsk oplevelse og samtidig støtte en vigtig sag. ¨
Han udtrykker håb om, at lokalsamfundet vil møde talstærkt op og vise, at fællesskab og engagement kan gøre en forskel.
Aftenen byder på en stemningsfuld koncert med plads til både smil, fællesskab og refleksion.