Billede beskrivelse

19 byggegrunde solgt og flere byggerier i gang

05. april 2025 kl. 06.02

AABYBRO: Der er fuld gang i udviklingen på Knøsgårds Alle i Aabybro, hvor den eftertragtede udstykning har tiltrukket både førstegangskøbere og familier med ønske om mere plads og grønne omgivelser. Mæglerhuset Aabybro, som står for salget, oplever stor interesse for området.

Det fortæller Mæglerhuset Aabybro i en pressemeddelelse. 

Ifølge indehaver af Mæglerhuset Aabybro, Søren Agesen, er der stor aktivitet i området:

- Det er fantastisk at se, hvordan området udvikler sig dag for dag. Der bygges flittigt, og vi har nu solgt hele 19 byggegrunde. Mange familier er allerede flyttet ind, og flere er i gang med at opføre deres drømmehjem.

Også byggefirmaet Hybel bidrager til udviklingen og er netop nu i gang med at opføre to udstillingshuse. Samtidig arbejder Jammerbugt Kommune på at etablere cykelsti og fortov, som skal binde området sammen og skabe trygge rammer for både børn og voksne.

Søren Agesen bemærker desuden:

- Det begynder virkelig at tage form som et attraktivt og sammenhængende boligkvarter. Her får man ro, plads og et dejligt nærmiljø – og samtidig alle Aabybros mange tilbud og faciliteter lige i nærheden. Det er en kombination, som mange børnefamilier har efterspurgt, og det mærker vi tydeligt i interessen.

Byggegrundene på Knøsgårds Alle henvender sig til dem, der drømmer om at bygge nyt i naturskønne rammer uden at gå på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder. 

Med skole, daginstitutioner, fritidstilbud og indkøbsmuligheder inden for cykelafstand, er der tale om et område, hvor hverdagen let går op – og hvor fremtiden kan bygges fra grunden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste