Billede beskrivelse

100 spadestik til FDF-hytte

28. september 2025 kl. 06.03

BIERSTED: Der blev ikke kun taget èt, men hundredvis af spadestik, da opførelsen af den ny FDF-hytte i Biersted officielt blev sat i gang. FDF-børn, ledere forældre m.v. var inviteret med til at sætte hytte-opførelsen i gang. 

Og alle skulle sætte spaden, skovlen og hvad der ellers kunne graves med, i jorden.

Billede beskrivelse

Kredsleder Flemming Thagaard bød alle velkommen og forklarede hvor spaderne og skovlene skulle sættes i jorden. For at sikre, at det hele gik forskriftsmæssigt til, blev der lavet en lille generalprøve. Derefter blev alle ledt ind i et afmærket område, hvor spaderne og skovlene skulle i brug.

- Men pas på. In skal ikke grave stolperne op, forklarede Flemming Thagaard med henvisning til de galgepæle, der var er sat i jorden for at vise hvor hytten skal stå.

Billede beskrivelse

Og så snart graveriet blev sat i gang, blev der taget spadestik i massevis. Børnene gravede og gravede lige indtil en af lederne fortalte, at nu var der kage.

Selv om der nu er taget de første spadestik, kommer der ikke lige nu håndværkere og går i gang med byggeriet.

Billede beskrivelse

Hytten kommer som et samlesæt i moduler, som "bare" skal sættes sammen på FDF-grunden ved Højbakgårdsvej i Biersted.

Den gamle hytte er for længst væk og der er gjort klar til den ny hytte.

- Det er gået fint uden vores hytte. Der har været et par gange, hvor vi ikke har kunnet være her på grund af regn. Men vi glæder os selvfølgelig til vi kan tage den ny hytte i brug, fortæller Flemming Thagaard.

Billede beskrivelse

Modulerne kommer sandsynligvis til Biersted i uge 47.

- Men vi kommer først til for alvor at tage hytten i brug efter jul, siger Flemming Thagaard.

Den ny FDF-hytte i Biersted er en gave fra Den A. P. Møllerske Støttefond. Fonden betaler for 32 eksemplarer af Fremtidens Spejderhytte, som fordeles ud over hele landet. Her har Biersted FDF været heldige og er en af de godt 30 modtagere af en spritny hytte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste