Billede beskrivelse

38-årige Elise er ny direktør for lokal kulturforening

09. april 2026 kl. 15.07

BLOKHUS: Musik & Kultur Blokhus opruster med en ny direktør.

Det er 38-årige Elise Rasmussen, der tager teten. Hun har tidligere været journalist på Nordjyske og Ekstra Bladet samt morgenvært på P4. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Jeg brænder meget for udviklingen af lige præcis den her del af Danmark, og her spiller kulturen og turismen en central rolle. Derfor glæder jeg mig til at være med til at styrke et sted, der både kan tiltrække endnu flere turister til området og har potentiale til at blive det naturlige samlingspunkt for hele Nordvestjylland, siger Elise Rasmussen.

Foreningen vil skabe den største turistmagnet i Jammerbugt Kommune efter Fårup Sommerland. Det er blandt andet koncerter, foredrag og events, der skal trække flere til.

- Vi er meget glade for at have fået Elise med ombord. Hun repræsenterer præcis den profil, vi har været på udkig efter - en person, der kan være med til at løfte organisationen yderligere og sikre, at vi står endnu stærkere i den næste fase, siger Henning Simonsen, formand for Musik & Kultur Blokhus.

Elise Rasmussen har også drevet et gæstgiver i Tranum, hvor hun også bor med sin familie. Hun har derudover 20 års erfaring med frivillige foreningsarbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste