Billede beskrivelse

Vrå danner rammer om havefestival

16. august 2023 kl. 06.00

I håb om, at flere må opleve følelsen af, at en dejlig have ikke blot er en byrde, hvor der skal slås græs og klippes hæk, men et sted, der forholdsvis nemt kan forvandles til et personligt livgivende og smukt ”paradis”, inviterer Haveselskabet nu i samarbejde med passionerede haveejere til Havefestival i Vrå. 

Vrå Havefestival, som finder sted den 26. og 27. august mellem klokken 10 og 16, giver mulighed for at alle gratis kan komme og opleve fem forskellige åbne haver, der hver især er spændende og interessante. 

Billede beskrivelse

De passionerede haveejere er ofte også åbne for en havesnak og flere af haverne tilbyder også plantesalg og sågar salg af smukt keramik/Stentøj. 

Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven. 

Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og åbne haver. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste