Ung mand død efter fald på trappe
Større politi-udrykning i Vendsyssel mandag morgen
En 23-årig mand fra Litauen er død, efter han faldt ned ad en trappe i et hus i Tversted, oplyser Nordjyllands Politi.
Ved 06-tiden mandag morgen blev politiet alarmeret om ulykken af andre beboere i huset.
Et større antal politifolk rykkede ud, da man i første omgang ikke havde klarhed over de nærmere omstændigheder.
- Men der er ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Det er en ulykke, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi mandag formiddag.
Den 23-årige litauer var i Danmark for at arbejde. Det samme er tre andre landsmænd, der også bor i huset.
Politiet er nu ved at underrette den afdøde mands pårørende i Litauen.
Se også
Mand kom til skade i ulykke med kartoffelopsamler
Se også
Mand i livsfare efter fald ned ad trappe
Se også
Trafikuheld gav timelang kø på motorvejen ved Aalborg