Billede beskrivelse

Tager orlov: - Vi ved, at hun kommer til at dø af det

08. november 2023 kl. 12.41

I sidste måned tog Liste Ø's enlige medlem af Hjørring Byråd, Louise Hvelplund, orlov fra det politiske arbejde på grund af sygdom.

Nu tager hendes mand, Peder Hvelplund, der er folketingsmedlem for Enhedslisten, også orlov.

- Min kone, kæreste, elskede livsledsager gennem 30 år er blevet ramt af uhelbredelig kræft. Vi ved, at hun kommer til at dø af det, vi ved ikke helt, hvor lang tid der går eller med hvilket forløb, skriver han på Facebook.

- Som min kone siger; det er noget værre lort, og det må vi så forsøge at få det bedst mulige ud af. Så nu tager vi foreløbig til Grækenland i en uge, så hun kan få lært mig at æde de skide blæksprutter!, lyder det fra Peder Hvelplund.

Familien Hvelplund bor i Vennebjerg ved Lønstrup.

Ritzau skriver, at parret har tre børn samt et plejebarn.

39-årige Runa Friis Hansen fra Brønderslev træder ind i Enhedslistens folketingsgruppe i stedet for Peder Hvelplund.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste