Billede beskrivelse

Stort årsmøde kommer til Hirtshals

16. december 2023 kl. 07.01

Lions Club Hirtshals har fra Lions Danmarks kontor med glæde modtaget opfordringen til, at næste Lions Årsmøde skal foregå i Hirtshals fra torsdag den 30. maj til søndag den 2. juni 2024.

Det oplyser Lions Club Hirtshals. 

Lions årsmøder er årlige begivenheder, hvor Lions-medlemmer fra hele landet samles for at udveksle erfaringer og idéer, styrke venskabet og samarbejdet mellem andre Lions-klubber fra hele landet.

Desuden kommer der også Lions-medlemmer fra andre lande, som repræsenterer Lions Clubs International Foundation og andre Lions-organisationer.

Det forventes at komme mellem 250 og 300 deltagere i årsmødet.

Alle medlemmer i Lions Club Hirtshals glæder sig til at vise den aktive by frem, og til det formål har klubben fået optaget en video, som fortæller om byen.

Årsmødet kommer fortrinsvis til at foregå på Nordsøcentret og Hotel Skaga, men der planlægges også, at der skal være aktiviteter på andre af byens lokaliteter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste