Det lykkedes aldrig for hjemmeholdet at kæmpe sig tilbage, efter man var kommet bagud. Arkivfoto.
Sport

Elitesport Vendsyssel smed overtaget kort før pausen

Luften gik ud af ballonen kort før pausen, hvor hjemmeholdet smed sin føring

21. november 2021 kl. 16:59

HÅNDBOLD: Elitesport Vendsyssel tabte søndag hjemme med 21-29 til Grindsted på trods af at hjemmeholdet havde føringen det meste af kampens første halvleg.

- Første halvleg spiller vi rigtig fint, men i anden halvleg har vi problemer med at lave mål. Otte mål på en halvleg det er for lidt. Vi skifter ikke meget ud i første halvleg, og jeg ved ikke om luften simpelthen gik ud af ballonen. Vi satser det hele til sidst, hvilket også er grunden til, at vi taber med så mange mål, fortæller cheftræner Jonas Aaen.

Gæsterne fik med otte minutter til pausen udlignet til 11-11, hvilket fik tændt op i sønderjyderne, der gik til pausen med en føring på 14-13.

- Grindsted straffer os i de sidste 10 minutter af anden halvleg. hvor vi laver for mange fejl og har svært ved at scorer, konstaterer Vendsyssel-træneren.

Efter pausen formåede hjemmeholdet aldrig at få kæmpet sig tilbage i kampen og få udlignet. Derfor kunne gæsterne sikkert spille sejren hjem med otte måls forskel.

Kampfakta

Elitesport Vendsyssel - Grindsted 21-29 (13-14)

Topscorer, Elitesport Vendsyssel: Oliver Prince 8

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu