Seneste nyt
Billede beskrivelse

Spisested lukker efter 11 år og bliver sat til salg

09. oktober 2024 kl. 08.27

Efterårsferien er lige om hjørnet, og det er jo dejligt.

Men for Pandekagehuset i Løkken bliver det samtidig den sidste af slagsen.

Ejerne har nemlig valgt at lukke sæsonrestauranten 20. oktober 2024. Det skriver de på Pandekagehusets Facebookside.

- Efter 11 fantastiske år i Pandekagehuset står vi nu, med blandede følelser, over for beslutningen om ikke at genåbne i Løkken til næste sæson. Det har været en ære at være en del af Løkken i sommersæsonerne i så mange år, men nu føler vi, at tiden er inde til at prøve nye veje, skriver de på Facebook.

Pandekagehuset har serveret både mad- og dessertpandekager og hjemmelavet gelato.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det er slut med pandekager i Løkken. Ejerne vil nemlig gerne sælge spisestedet videre, hvis nogen skulle have lyst til at drive det - eventuelt som noget nyt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste