Onsdag morgen var Netto i Vrå fortsat lukket.
Livet her

Musens leg med Scottie: Butik i stationsbyen lukket for anden dag i træk

Kunderne gik også forgæves onsdag morgen, hvis de havde planer om at handle i Netto i Vrå OPDATERET kl. 14.25

28. september 2022 kl. 09:58

VRÅ: Onsdag morgen var Netto i Vrå stadig lukket.

Dagligvarebutikken nåede slet ikke at åbne tirsdag, da der tidligt om morgenen var indikationer på skadedyr i butikken.

Salling Group oplyste tirsdag, at man var i tæt kontakt med de relevante myndighederne, ligesom skadedyrsfirmaet Mortalin troppede op med hunde for at lokalisere problemet.

Men onsdag morgen er man altså stadig ikke klar til at åbne butikken.

Onsdag eftermiddag har Salling Group sendt denne status på situationen i Vrå: 

"Musen, som det er, er desværre ikke indfanget endnu. Mortalin arbejder benhårdt videre, og så snart den er fanget, får vi rengjort efter alle kunstens regler, så vi hurtigst muligt kan åbne op igen. Det sker forhåbentlig meget snart."

Se også
Bliver de grønne eller går de i sort? Lokale Fakta-butikker bekender kulør

Annonceret indhold

Nyeste