Arkivfoto: Henrik Bo
Shopping

Vender tilbage til Sindal: Her kan du aflevere og hente pakker fra mandag

22. april 2022 kl. 14:38

SINDAL: Den 25. april bliver det igen muligt for borgerne i Sindal at hente og sende deres PostNord-pakker i byen. Denne dag åbner PostNord nemlig et nyt udleveringssted hos PMU på Ole Rømers Vej 4.

- Da SuperBrugsen lukkede i januar, var det desværre ikke muligt at finde forretninger i Sindal, der ville udlevere pakker for PostNord, og derfor måtte Sindal-borgerne til Lendum for at hente deres pakker. Nu er jeg rigtig glad for, at vi har fået en aftale på plads med PMU, så man igen kan hente og sende sine PostNord-pakker i Sindal, siger Gordon Dalsgaard, der er distriktschef i PostNord.

Hos PMU kan PostNord-kunderne hente og sende deres pakker, nemt få udskrevet pakkelabels, der er købt online samt få printet en kvittering for indlevering af pakker.

Udleveringsstedet holder åbent mandag – tirsdag kl. 8.00 – 15.00, onsdag- torsdag kl. 10.00 – 17.00 samt fredag kl. 8.00 – 15.00.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu