Traditionen tro: Fiskeauktion og velgørenhed

08. juli 2024 kl. 19.01

HIRTSHALS: Auktionen blev traditionen tro afholdt i auktionshallen på Norgeskajen. Her kunne man inden auktionen købe fiskefrikadeller, der lige var tilberedt.

Det var de lokale firmaer, der havde sponsoreret alle de mange flotte og friske fisk, røgvarer samt skaldyr.

Auktionen blev afviklet af den tidligere auktionsmester Karsten Brown Pedersen. Karsten prøvede at få den bedste pris hele tiden, for man skal huske på, at hele overskuddet går til velgørende formål.

Lions Hirtshals havde jo lige delt 100.000 kroner ud til velgørenhed til det store årsmøde for Lions, som blev afholdt i Hirtshals på Oceanariet og på Hotel Skaga.

Det er en stor turistattraktion, der hvert år løber af stablen med denne store fiskeauktion i Hirtshals, og det er særdeles godt for fiskeribyen Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste