Toves jubilæum fejres med kaffe og kage
Kunder, kolleger og samarbejdspartnere inviteres til kaffe og kage hos Helm i Østergade i Hjørring 1. september kl. 15.
Og det er der en årsag til, for den dag fejrer man nemlig, at Tove Sørensen har været ansat ved Helm Hjørring i 10 år.
Tove blev udlært i Betty Mogensens boghandel i Hjørring. Efterfølgende drog hun til Frederikshavn for at arbejde med samme fag. Da forretningen her lukkede, søgte hun nye udfordringer og fik arbejde i Gavehjørnet i Vrå, hvor hun var de efterfølgende otte år. Det skriver Helm i en pressemeddelelse.
- Derefter var Helm så heldig, at hun søgte ind i taske branchen, lyder det fra butikken.
Sanne Høgsted, som bestyrer Helm Hjørring var slet ikke i tvivl, da hun mødte Tove første gang, selvfølgelig var det Helm som skulle have glæde af hende.
- Nu er der gået 10 fantastiske år, og vi håber på mange flere år endnu.
- Hun er verdens bedste kollega med dejligt humør, meget kundevenlig, fleksibel og en utrolig engageret medarbejder, smiler Sanne Høgsted, som fejrer jubilæet med gode tilbud i butikken fra og med 31. august til og med 2. september.