Billede beskrivelse

To dage med byfest i Hjørring: Vi vil vise alt det, vores by kan

29. maj 2025 kl. 06.03

HJØRRING: Længe åbent i butikkerne, aktiviteter i massevis, livemusik, der klinger af Thomas Helmig og Elton John, børnecykelløb, show med Børste og besøg af en lang række klubber og foreninger, der viser, hvad de har at byde på.

Der er kort sagt 1000 gode grunde til at tage til Hjørring Byfesten 30. og 31. maj, hvis man spørger arrangørerne, der er Hjørring Alliancen.

Billede beskrivelse

- Vi vil jo så gerne vise alt det, Hjørring kan, og der er blevet sammensat et rigtigt godt program. Derfor håber vi også, at så mange som muligt vil være med til at få byen til at summe af liv til ud på aftenen, lyder det fra Hjørring Alliancens formand, Henrik Messmann.

Fredag står i familiens tegn med aktiviteter i bybilledet og to store koncerter med ”Helmig Jam” og ”Elton John Experience” på Springvandspladsen. Butikkerne har åbent helt frem til klokken 22.00.

Byfesten tager fart fredag fra klokken 15.55, hvor veteranbiler kører i parade gennem Østergade.
Herefter går en række af aktiviteter med blandt andet opvisninger flere steder i gang.

Billede beskrivelse

Ligesom sidste år har Hjørring Alliancen også givet kommunens foreninger og klubber mulighed for en gratis stand til byfesten.

Lørdag er til gengæld en dag i børnenes tegn med masser af aktivitet i børnehøjde og et helt nyt cykelløb for børn mellem 4 og 15 år.

Klokken 10.00 kan børnene blandt andet møde den populære Børste og hans børneshow på Springvandspladsen. Klokken 10.30 kan børnene møde Børste, som er kendt fra Minisjang på DR. Det betyder, at børnene kan komme helt tæt på og give Børste en krammer eller en high five.

Lørdag 10.15 starter cykelløbet Škoda BørneTour, som Škoda Danmark, CC Hjørring, Hjørring Kommune, Hjørring Alliancen, Erhverv Hjørring og Danmarks Cykle Union inviterer til.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste