
Stor succes: Mark suger luft ind efter sin tredje butiksåbning
Mark Ovesen fra Blomster By Ovesen i Hirtshals har nu åbnet sin 3. butik i Brinck Seidelins Gade i Hjørring. For et halvt års tid siden åbnende han Blomster By Ovesen i Grønnegade i Brønderslev, så spørgsmålet blev stillet om, hvornår han åbner den 4. butik.

- Men den 4. butik venter vi lige lidt med, vi skal lige suge lidt luft ind nu, siger Mark og tilføjer:
- Men det er ikke usandsynligt, at der kommer en butik nr. 4, hvis muligheder byder sig, siger Mark Ovesen.

Blomster By Ovesen i Hjørring er nu godt i gang, og det går rigtig godt, fortæller både Mark Ovesen og den faste mand i Hjørring, blomsterdekoratør Jonas Andersen.
Jonas Andersen kom til Hjørring fra Blomster By Ovesen i Hirtshals.
Og det flotte samt kreative blomsterinteriør er også fuldbragt i Hjørring, og det minder meget om butikkerne i Brønderslev og Hirtshals.
Jonas Andersen er faldet godt til i Hjørring, hvor han også har en til at hjælpe sig i det daglige, og han glæder sig over de mange dejlige kunder, der hver dag besøger butikken.