Billede beskrivelse

Spreder juleglæde: Kender du én, der fortjener julegave på femcifret beløb?

06. november 2022 kl. 07.01

HJØRRING: Energi- og fødevarepriserne er på himmelflugt, og det gør hverdagen endnu sværere for dem, der i forvejen kæmper med en presset økonomi. Når juletiden snart nærmer sig med forventninger om gaver, hygge og god mad, bliver byrden derfor ekstra tung.

Det vil Bauhaus gerne være med til at afhjælpe ved at sprede juleglæde for en modtager i lokalområdet, og varehuschef Per Knudsen opfordrer alle kunder til at nominere modtagere på bauhaus.dk inden den 20. november.

Bauhaus lader det nemlig være op til kunderne at vælge, hvem de mener, der i lokalområdet fortjener en nominering og en varm julehilsen. Det kan være en forening eller en familie. Et herberg for hjemløse eller et hospitalsafsnit med syge børn. Et plejehjem eller et børnehjem. Eller noget helt andet.

- Vi vil gerne sprede juleglæde for nogen, der trænger til hjælp, så skynd dig at nominere en kandidat, som har fortjent støtte i en svær tid, siger Per Knudsen.

Den samlede værdi af julepakken ligger på 10.000 kr., men det er op til Bauhaus i Hjørring i samarbejde med den, som indstiller, at sammensætte en unik pakke målrettet vinderen. Der står derfor ikke en færdigpakket julegave klar til at blive uddelt til den heldige.

Billede beskrivelse

Julepakken kan f.eks. indeholde alt til en magisk julemiddag, et julepyntet hus, et helt konkret juleønske eller noget helt fjerde, der kan bringe en glædelig overraskelse hos modtageren. Bauhaus ønsker at sprede juleglæde med gaver, som gør en forskel for den heldige gavemodtager, og det kan alle hjælpe med til ved at fortælle, hvem der trænger til en økonomisk håndsrækning.

Bauhaus donerer 19 julepakker af hver 10.000 kroner i alle lokalområder for de 19 byggevarehuse i Danmark. I praksis betyder det, at hvert byggevarehus får mulighed for at beslutte hvem, der i deres lokalområde skal glædes med en julepakke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste