Shopping

Sommerby Hjørring: Millionsatsning tager form på Springvandspladsen

01. juni 2021 kl. 11:41

Tirsdag formiddag mindede Springvandspladsen i Hjørring nærmest om en lille planteskole; sækkevis af pottemuld, blomsterkasser og lange række af oliventræer havde fundet vej til byens centrale plads.

Forklaringen er, at Hjørring Handels store sommersatsning - Sommerby Hjørring - for alvor er ved at tage form: De mange blomster og planter skal udgøre 21 oaser i Strømgade og Østergade.

En halv snes frivillige med grønne fingre havde meldt sig til at plante og hjælpe til med opgaven.

De kommende dage sættes også blandt andet bordtennisborde, bordfodbold, dart og kampe skakspil op, så alt er klart til open by night med sommershopping nu på fredag.

I otte af sommerugerne - fra uge 26 til 33 - kommer der yderligere kul på sommeraktiviteterne med blandt andet koncerter, kræmmerdage, råvaredage, gadeteater og kreative workshops.

I hele juli sættes også Sct. Knuds Himmel op, så en del af Springvandspladsen bliver overdækket.

Ifølge event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt, så har sommersatsningen i Hjørring en samlet volumen på op mod 1,3 millioner kroner, hvis markedsføringen også regnes med.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu