Billede beskrivelse

Savnet julekalender med gevinster er tilbage i Hjørring

08. november 2024 kl. 06.02

HJØRRING: Hjørring Handel er igen klar med en god, gammel julekending. Sidste år holdt Hjørring Julekalenderen nemlig en pause.

– Ja, den har holdt en lidt lang juleferie af flere årsager. Men nu er den heldigvis tilbage, fortæller Kimmie Amaliegaard fra Hjørring Handel og fortsætter:

- Der var rigtig mange kunder og medlemmer, der spurgte efter den sidste år, så vi er glade for, at vi kan præsentere den igen i år.

Der er gevinster for 87.725 kroner bag lågerne. Når man åbner lågen, kan man med det samme se, om man har vundet.

– Så går turen ned i butikken for at indløse præmien, fortæller Kimmie Amaliegaard.

Hun fortæller, at der i det hele taget er gode vinderchancer. Der gemmer sig nemlig også ekstrapræmier i form af blandt andet rabatter bag lågerne.

Afleverer man sine låger med navn og adresse i byens butikker, indgår de desuden i yderligere en udtrækning.

Kalenderen koster 100 kroner, og den kan købes hos en lang række forhandlere.

Det gælder EDC Danebo Hjørring, Børns Voksenvenner Hjørring, Hjørring Tennisklub og Hjørring Padel, Forsikringsselskabet Vendsyssel, Meny Hjørring, Vendsyssel Teater K´s Have og Interieur, Skovbo-Ren, Piaf, Zjoos Hjørring, Byens Optik og Spar Dame.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste