Sang, dans og juleglæde: Julemanden tændte træet i Hirtshals

02. december 2024 kl. 06.01

HIRTSHALS: Juletræet blev tændt på Den Grønne Plads fredag den 29. november kl. 16.00, og mange var mødt op for at deltage i den festlige begivenhed.

Julemanden tændte det store juletræ præcis kl. 16.00. Herefter blev der danset og sunget julesange, mens Chris Borup spillede julemelodier. Chris Borup er både solist og spiller sammen med Per Kasten i bandet Humphreys.

Det var Hirtshals Handel og Erhverv, der stod for arrangementet. Handelschef Per Martensen bød de mange børn og voksne hjerteligt velkommen til juletræstændingen. Efter dans og sang omkring juletræet blev der serveret en bjesk til de voksne, mens Julemanden delte slik ud til de mange børn, der var mødt op.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste