Plantemarkedet er en succes: - Vi sælger helt fantastisk godt hver dag
HIRTSHALS: - Det har vist sig, at vi kan sælge rigtig mange planter, siger Købmand Kasper Knudsen fra Rema 1000 i Hirtshals.
Deres plantemarked uden for butikkens indgangsparti, som får friske varer hver dag, er blevet en stor succes.
- Vi sælger helt fantastisk godt hver dag. Folk kan godt lide at se på de flotte planter og blomster, når de går ind i butikken, og det frister jo folk til at købe, når varerne er friske og til rimelige priser, siger Kasper Knudsen.
De mange planter følger selvfølgelig med sæsonen, og i øjeblikket er julestemningen flyttet ind.
Her er der både løgplanter, juledekorationer og kranse.
Tilbage i december flyttede butikken ind på den nye adresse i Jyllandsgade - og alene det, har hjulpet omsætningen rigtig godt på vej.
- Jyllandsgade er en god handelsgade, der er omkring 14 butikker og restauranter, samt en stor Sparekasse i gaden, og så er det helt fantastisk med de mange parkeringspladser både her hos os, og i begge sider af Jyllandsgade.