
Her er det Købmand Rene Ejstrup Larsen, og så den nye slagtermester Per With Burskov den nye slagtersvend Mark Fredriksen og delikatesselederen Susanne Christensen. Foto: Jens Brændgaard
Per vender tilbage til byen: Ny slagtermester skal tage teten under stor udvidelse
Spar og Slagter Winther i Hirtshals har fået ny slagtermester og slagtersvend.
De nye folk skal være med til den store 20 millioners udvidelse i slagter- og delikatesseafdeling.
Den nye slagtermester er Per With Burskov. Han kommer fra en stilling som slagtermester i Meny i Frederikshavn og har været i butiksslagterfaget siden 1994.
Han har også tidligere været ansat i Hirtshals. Det var dengang, der var en Aktiv Super og Super Best på Nejstdalen i Hirtshals - det er cirka 10 år siden.

Der er brug for mere plads i Spar derfor kommer der nu en ny stor delikatesse. Foto: Jens Brændgaard
- Det er en mand med kendskab til de lokale i Hirtshals, som vi nu har fået som ny slagtermester, siger Rene Ejstrup Larsen.
Den nye slagtersvend er Mark Frederiksen.