Seneste nyt
Billede beskrivelse

Overskud går til fiskefestival: Det skal de bruges på

21. januar 2024 kl. 16.00

Da der 26. august til 9. december var Hook & Cook i både Hirtshals, Løkken og Lønstrup, rykkede eventen for første gang fra kystbyerne ind til Hjørring.

Det betød, at eventet, der var et samarbejde mellem Hjørring Handel og VisitNordvestkysten over to dage i september løb af stablen på Springvandspladsen med besøg af blandt andet Onkel Reje.

Der blev også rig mulighed for at se, hvordan en friskfanget fisk bliver klar til at komme på panden.

Fiskehandler Allan Bering fra Meny og auktionsmester Finn Møller fra Hirtshals Fiskeauktion mødte nemlig op om lørdagen med friske fisk, som de rensede og fileterede ”live” og solgte på Springvandspladsen.

Der blev omsat for 4750 kroner, som efterfølgende er blev doneret til Hirtshals Fiskefestival. Det skete ved, at Event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel tog turen til Hirtshals, hvor hun overrakte beløbet til Ditte G. Sørensen fra Hirtshals Fiskefestival.

Ditte Gerstrøm Sørensen fortæller, at pengene kommer til at gå til udvikling af festivalen.

– Vi forsøger jo hele tiden at udvikle festivalen med nye ting i det faste program, fortæller Ditte Gerstrøm Sørensen.

Hun regner med, at pengene kommer til at gå til at videreudvikle på en af sidste års nyheder nemlig det madværksted, som Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole stod for sammen med Nordsøen Oceanarium.

– Det var en stor succes, og det tiltrak ikke kun børnefamilier, så det vil vi gerne udvikle videre på, siger Ditte Gerstrøm Sørensen.

Hirtshals Fiskefestival bliver afholdt hvert år den første weekend i august, hvor omkring 10.000 gæster besøger Hirtshals Havn og byen for at opleve fisken, fiskeriet og den unikke stemning. Hirtshals Fiskefestival er rammen om en række traditionsrige events som fisketorv, madværksted, smagsprøveboder, Local Cooking og guidede sejl- og havnerundture. Næste fiskefestival er den 1.-3. august 2024, oplyser Hirtshals Fiskefestival på sin hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste