Ny garnbutik spinder tråd til nettet med webshop: - Jeg har jo næsten haft mere lukket end åbent
Pia Stjerslev slog i november dørene op til Garnkammeret på hjørnet af Stokbrogade og Strømgade i Hjørring - der, hvor der tidligere lå en Matas.
Den tidligere kørelærer kom godt fra start, men så ramte endnu en covid-19 nedlukning - og en lang en af slagsen.
- Jeg har jo næsten haft mere lukket end åbent, konstaterer hun.
Som så mange andre butikker forsøger hun at holde gryden i kog ved lidt ”bagdørssalg” til kunder, der bestiller garn til afhentning.
- Men det er hverken til at leve eller dø af, som hun siger.
Siden nytår har hun derfor investeret bunkevis af timer i et få en ny webshop op at stå, og den er netop gået i luften HER.
- Jeg har forsøgt at bruge tiden fornuftigt under nedlukningen. Siden er en skabelon, jeg har købt - og så skriver jeg selv tekst og tager billeder til den, fortæller Pia Stjerslev.
På sigt har hun ambitioner om at sælge til det meste af landet fra sin webshop.
I strikke-kredse vil mange nok nikke genkendende til de mærker, der føres i butikken: Lang, Gepard, Camarose, Filcolana og håndfarvet garn fra Loops of Liberty.
Pia Stjerslev bor privat i Hjørring samme med Per, der arbejder hos Ejner Hessel i Hjørring.