Ny butik slår dørene op - og den åbner med tilbud og goodiebags
HJØRRING: Torsdag den 28. august er der ekstra god grund til at lægge vejen forbi Metropol i Hjørring.
Her åbner den populære modekæde Pieces nemlig dørene til en spritny butik – og det bliver fejret med en række stærke åbningstilbud og overraskelser til de hurtige.
- Vi glæder os utrolig meget til at byde Pieces velkommen. Det er en butik, der kommer med noget frisk og ungt, og som passer rigtig godt ind i byen og det butiksmix, vi allerede har, fortæller Jane Melgaard Olesen, der er marketing manager hos Metropol.
Butikken henvender sig især til yngre kvinder og byder på et bredt udvalg af både basisvarer, accessoires og de nyeste trends.
- Sortimentet skifter løbende, så der er altid noget nyt at komme efter. De er gode til at ramme bredt, fortæller Jane.
Der er lagt op til festlig stemning og mange besøg, når butikken åbner med særlige tilbud de første tre dage:
- Noget af det, vi glæder os meget til, er det øjeblik, hvor butikken åbner, og kunderne træder ind for første gang. Alt er nyt og står helt skarpt, og så er det bare en særlig følelse at mærke den stemning, det giver, siger Jane.