Her er det ejeren af den store bygning i Runddele Nørregade 31, Johnnie Aabo som er fra Aalborg hvor han har et ejendomsselskab. Johnnie hjælper selv til med indretningen af den nye forretning Byens Delikatesse.
Shopping

Ny butik på vej: Det skal den hedde

03. maj 2023 kl. 19:02

Vild med Vin er navnet på den nye forretning i Runddelen Nørregade 31 i Hirtshals.

I tilknytning til Kødboxen er den nye butik i gang med at blive bygget til venstre for butikken.

- Butikken bliver således på 189 kvadratmeter i alt, siger Johnnie Aabo, der ejer bygningen. 

Johnnie Aabo faldt pladask for ejendomme Nørregade 31 i Runddelen i Hirtshals.

- Jeg ser ejendommen med de to forretninger som byens port, så derfor er det nærliggende at lave endnu en forretning, som får tilknytning til Kødboxen, og det bliver så Byens Delikatesse, hvor vi ligesom i Kødboxen kun vil sælge varer af meget høj kvalitet, siger Johnnie Aabo.

Snart tages det brune papir ned i den nye forretning Byens Delikatesse, ved siden af Kødboxen.

Johnnie Aabo ejer hele ejendommen. De to forretninger ejes i fællesskab med 25 procent til Jens Lund Madsen fra Køle Madsen, 25 procent til Henrik Holm Christensen og 50 procent af Johnnie Aabo.

- Jeg ser Hirtshals, som en af de bedste handelsbyer. Der er fantastisk mange aktiviteter hele tiden, der er en utroligt flot naturby med sin havn, havstrand og klitplantager. Det tiltrækker folk hele egnen samt rigtigt mange turister. Byen har jo mange specialforretninger og samtidig mange store supermarkeder og discountforretninger, der i den grad er med til at trække folk til byen, siger han.

Der er fuld gang i indretningen af den nye delikatesseforretning, som snart kan åbne dørene.

Annonceret indhold

Nyeste