Billede beskrivelse

Nu er gangbroen taget ned

09. februar 2025 kl. 19.01

HIRTSHALS: Gangbroen fra Color Line over Havnegade og op til gangstien mod stationen i Hirtshals er nu afmonteret og placeret på grunden foran Color Lines administrations- og ankomstbygning.

Color Line i Hirtshals oplyser, at gangbroen var blevet overflødig, da det viste sig, at den ikke blev brugt.

Billede beskrivelse

Folk, der ankommer med færgerne til Hirtshals, har en kortere vej til Hirtshals bymidte ved at benytte fortovet på Jyllandsgade op til byens butikker og restauranter. Derfor blev gangbroen ikke længere anvendt.

Color Line oplyser også, at området ved Havnegade fremstår pænere nu, hvor gangbroen er fjernet.

Billede beskrivelse

Gangbroen havde en total længde på 250 meter og var oprindeligt et tilbud til de mange gæster, der ville besøge Hirtshals. Men da den ikke blev benyttet, og der ikke længere er en Rema 1000 på Banegårdspladsen, var der stort set ingen fodgængere, der gik denne vej.

I stedet vælger folk at gå op ad Jyllandsgade, hvor de passerer både Lidl og senere den nye Rema 1000. Ved rundkørslen kan man også fortsætte ad Jørgen Fibigersgade, Nørregade eller Hjørringgade, hvor der er mange specialbutikker og restauranter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste