Når frosten forsvinder, kommer vandet tilbage
Siden der for første gang 1. december 2022 kom vand i de nye vandsystem i Strømgade, har det plasket og klukket.
Men her, hvor julehandlen er på sit højeste, er lyden helt forstummet.
Det er der en god grund til, fortæller Betinna Jensen fra Team Anlæg og bygherrerådgivning hos Hjørring Kommune.
Det handler ganske enkelt om at minimere risikoen for farlige situationer med frostglatte overflader i gågaden, når det fryser i vinterhalvåret.
- Når vi nærmere os tiden, hvor der meldes frost, tømmer vi derfor systemet og rengør anlægget. Pumpen, som styrer recirkuleringen og sikrer, at der er permanent vand i renden igennem Strømgade, bliver slukket, fortæller hun.
Det betyder heldigvis ikke, at der ikke er styr på overfladevandet, hvis der for eksempel kommer voldsomme regnskyl.
- Ved nedbør i perioden løber overfladevandet dog stadig til rendesystemet, vandet forsvinder bare ned i vores overløbssikringssystem og sendes videre ned til grøfteanlægget på Mammutpladsen, fortæller Betinna Jensen.