Billede beskrivelse

Mellanie diskede op med hyggelig "tøseaften"

09. maj 2024 kl. 14.01

Forrige onsdag aften var 28 damer inviteret til en fagprøveaften med elev i Matas Hirtshals, Mellanie Sørensen, som bød velkommen til denne aften, hvor der blandt andet blev lavet en makeup-demonstration.

Billede beskrivelse

Mellanie Sørensen begyndte sin læretid i Matas i Hirtshals den 1. august 2022 og bliver udlært den 31. juli 2024. Hun har arrangeret flere udstillinger i butikken, blandt andet en udstilling med den 40 år gamle historiske serie Nilens Jord, som Matas har opkøbt. Serien er berømt for sine ikoniske solskindspuder og den keramiske ler krukke, og meget andet. Serien er allergivenlig og uden parfume.

Eleverne i Matas skal lære alt om håndkøbsmedicin, helseprodukter, babypleje, makeup, og meget om godt købmandsskab. Den teoretiske uddannelse foregår på Matas elevskolen i Skåde Bakker ved Århus.

Billede beskrivelse

Det var en flot fagprøveaften, hvor Pia Harbo havde medbragt 28 stole, Mimosa havde medbragt blomster, og cafe Bawærk havde leveret nogle gavekort.

Butikschef Helle Svendsen var stolt over elevens store fagprøveaften med de 28 deltagende damer fra Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste